Scholes & Savage: Giv Giggs jobbet

Både Paul Scholes og Robbie Savage mener, at Ryan Giggs er klar til at overtage posten som manager i United.

Mediemaskinen er for alvor sat i gang. Fra alle sider er der rosende ord til Ryan Giggs, og mange tidligere spillere og venner peger på den nuværende assistent, som det bedste bud på Uniteds nye manager.

Robbie Savage, der selv spillede med Giggs i ungdomsårene i United, mener tiden er inde til at lave ændringer i United.

– Det virker til at gå rundt i cirkler. Hvor mange flere skuffelser skal fansene have, før bestyrelsen handler. Fire sejre i træk mod Shrewsbury, Midtjylland, Arsenal og Watford dækkede jo blot over de huller der er for van Gaal. Jeg mener, at taber de kampen mod City, er grænsen nået. Giv Giggs jobbet og se om han kan redde en rædselsfuld sæson, skriver Savage i sin klumme i the Mirror.

Savage har hele tiden bakket Giggs op, og mener ikke waliseren kan gøre det værre end Moyes og van Gaal har gjort det.

– Jeg frygter de er tilbage til start, tilbage til da van Gaal kom hertil, hvor de var uden titler og uden deltage i europæisk fodbold, siger Savage.

Også en af Ryan Giggs nære venner, Paul Scholes, er ude med opbakning til Giggsy, som han mener er klar til at tage skridtet op fra assistent til manager.

– Hvorfor ikke Giggs? Han kender klubben og de forventninger der er på Old Trafford. Jeg snakker tit med fans, der snakker om at de vil have en med rutine og erfaring. Men er det ikke netop erfaring vi har haft de seneste to sæsoner?, lyder det fra Scholes.

Forrige artikel

Butt: Vi vil matche de unge mod europæiske hold

Næste artikel

- Jeg er ikke en beskidt spiller

ANNONCE