Scholes til rådighed for McClaren?

Paul Scholes har uomtvisteligt fået et ekstra klap på skulderen af Sir Alex, da han efter EM-slutrunden for to år meldte fra til fremtidge…

Paul Scholes har uomtvisteligt fået et ekstra klap på skulderen af Sir Alex, da han efter EM-slutrunden for to år meldte fra til fremtidge landsholssamlinger, men nu er den løbestærke midtbanespiller ved at ombestemme sig.

Hvis ellers Scholes formår at få det bedste frem i sig selv igen, efter han missede halvdelen af sidste sæson med en infektion i øjet, så er han klar til mere landsholdsfodbold. Hovedårsagen til det skal være trænerskiftet, eftersom landsholds-farvellet mere skyldtes forholdet til Sven-Göran Eriksson end det at mæthedsgrænsen var nået internationelt.

Scholes og Erikssons forhold skal ifølge tabloidaviserne for alvor være krakeleret under netop EM-slutrunden, hvor Scholes flere gange blev henvist til uvante positioner, så der kunne blive plads til både Frank Lampard, Steven Gerrard og ham selv på den engelske midtbane. Derefter tog han konsekvensen og sagde fra.

Forrige artikel

Foster bliver måske hjemme

Næste artikel

Wenger viser klassen

ANNONCE