Shaw: Den bedste følelse at være tilbage

Luke Shaw er henrykt over at være kommet sig ovenpå sin skade, og føler sig klar til den kommende sæson.

Luke Shaw sad ude det meste af sidste sæson med en grusom skade, han pådrog sig i en CL-kamp mod PSV Eindhoven i september, hvor han brækkede sit ene ben to steder.

Han nåede ikke at blive klar for England til EM, og Shaw har derfor brugt en stor del af sommeren på Uniteds træningsanlæg for at blive sin skade helt kvit. 

Han er rejst med truppen til Kina, og fik inden da 45 minutter i benene mod Wigan i Uniteds første pre-season kamp. Og han er henrykt over at være tilbage.

– Det er den bedste følelse nogensinde at være tilbage. Jeg var meget følelsesladet mod Wigan. Tilskuerne klappede ved min første boldberøring. Det er den bedste følelse, udtaler Shaw ifølge Manchester Evening News.

Shaw indrømmer, at han i starten var nervøs for, om skaden helt ville sætte en stopper for hans karriere.

– Da det skete, spekulerede jeg på, om jeg nogensinde kom til at spille igen. Jeg var også bange for, hvor lang tid det ville tage. Men efterhånden vidste jeg, at jeg ville komme tilbage. Mit ben føles godt nu, og vil jeg bare presse på til pre-season og blive helt fit. 

Han ser samtidig lyst på fremtiden under Mourinho.

– Jeg ser frem til at arbejde sammen med ham. Jeg har talt med ham. Vi kommer til at kæmpe med om alle titler i sæsonen. 

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

Beckham: Mourinho får stor succes

Næste artikel

Pogba-agent: Handlen er ikke på plads

ANNONCE