Shawcross afviser Manchester United

Sir Alex Ferguson skal ikke gøre sig nogen forhåbninger i at hente Ryan Shawcross tilbage. Han er klar til at forlænge med Stoke City.

Det har længe været en offentlig hemmelighed at Sir Alex Ferguson har set sig lun på den tidligere Manchester United-spiller Ryan Shawcross.

Den 25-årige anfører i Stoke City forlod Manchester United i januar 2008 for bare 1 million pund og er siden blomstret op på Brittannia, hvilket blandt andet har givet ham en plads på det engelske lanshold.

Men ifølge Independent mandag, så er han klar til afvise sin tidligere manager. I stedet agter Shawcross forlænge aftalen med Stoke i hele 6 år. En kontrakt der vil have en værdi af 14 millioner pund.

– Forhandlingerne er i gang og vi er stadig ikke så langt så at jeg kan sige den er forhandlet på plads, men det vigtigste er at jeg vil blive og Stoke vil beholde mig, udtaler spilleren til avisen.

Det er især hans forhold til manager Tony Pulis som får landsholdsspilleren til at blive i Stoke.

– Jeg synes han har forbedret mig hvert eneste år. Han fik mig på landsholdet, hvilket altid var et mål for mig, og som beviste at selv en Stoke-spiller kan komme på landsholdet.

– Han har været god ved mig gennem hele mit ophold her og gjorde mig til anfører i en tidlig alder. Jeg har fortalt ham at jeg vil blive, også selvom en top 4-klub kommer ind.

Forrige artikel

FA Cup modstanderen er fundet

Næste artikel

3. dec: Vind den nye bog "Feltherrer"

ANNONCE