Sir Alex: Chelsea har et problem

Sir Alex Ferguson kritiserer på ny Chelsea for deres klage over dommer Mark Clattenburg efter et angreb tidligere på dagen.

På formiddagens pressekonference forud for Arsenal-kampen i går gav Sir Alex Ferguson sin støtte til Mark Clattenburg, som Chelsea beskylder for at upassende sprog i kampen mellem de to klubber for en uge siden.

Her til aften har han så igen langet ud efter Chelsea for deres håndtering af sagen, som umiddelbart efter kampen kom ud i lys luge, da Chelsea gjorde deres klage bekendt og senere skabte sig i dommerens omklædningsrum.

– Stigmatiseringen som dette medfører er unfair, medmindre Chelsea har bevis for hvad han egentlig sagde, hvilket jeg ikke tror, uddybede Sir Alex Ferguson her til aften til MUTV.

– Problemet nu er.. hvordan kan Chelsea få dem selv ud af denne situation når den er så alvorlig?, lyder det fra den skotske manager.

Den erfarne manager, med over 25 år som manager i Manchester United alene, er forbløffet over klagen, men mener ikke han har taler uden grund.

– Den måde det moderne fodbold er på i dag er fuldstændig anerledes end den det var for 25 år siden. Det har ændret sig fuldstændigt. Jeg har selv været spiller og jeg ved at de drillerier og kommentarer der gik mellem spillere og dommere for 25 år siden var helt anerledes end de er i dag.

Selvom Arsene Wenger ikke direkte ville kommentere sagen, så langede han ligeledes ud efter Chelsea på dagens pressekonference.

– Jeg er ikke stor fan af at føre disse sager i offentligheden. Jeg er stor fan af at holde sådan nogle ting internt. Hvis fodbold bliver en sport der skal gøre advokaterne rige, så er jeg ikke fan, lød det kort fra Wenger.

Forrige artikel

Vidic ude til december

Næste artikel

United droppede ung van Persie

ANNONCE