Sir Alex og Gill i Oslo

Den norske avis, Verdens Gang, oplyser her til eftermiddag at Sir Alex Ferguson og adm. direktør David Gill i dag var i Oslo for at holde møde med Lyns…

Den norske avis, Verdens Gang, oplyser her til eftermiddag at Sir Alex Ferguson og adm. direktør David Gill i dag var i Oslo for at holde møde med Lyns direktør Morgan Andersen og klubbens advokater angående John Obi Mikel-handlen.

“Vi har en aftale med Lyn. Vi har fulgt John obi Mikel i 3 år og vil fortsat have ham til Manchester United,” udtalte Ferguson til avisen, da de fangede han på Ullevaal.

Ifølge avisen ankom duoen til Oslo klokken 10 og tog allerede hjem 4 timer senere. Undervejs nåede United-delegationen at hilse på Lyns træner Henning Berg og Fergie var også henne og give Mikel hånden. Mon ikke også den danske lejesvend Mads Timm også fik en hilsen med på vejen?

Det store opgør mellem agenter og klubber på tværs af både lande og kontinenter om John obi Mikel er fortsat i gang. Sagen er overladt til FIFA, som indtil nu har beordret nigerianeren “hjem” til Lyn.
Behandlingen af sagen er dog gået i gang og VG oplyser at både Lyn og Manchester United samarbejder intenst i denne sag, hvor de står overfor den nigerianske agent John Shittu, den norske agent Rune Hauge og ikke mindst Chelsea.

Norsk tv2 vil bringe et interview med Sir Alex og Morgan Andersen i nyhederne klokken 18:30.

Forrige artikel

Tilfredsstillende point på Anfield

Næste artikel

Priser til både Roon og Ron

ANNONCE