Sir Bobby roser ligeledes Giggs

Manchester United sikrede sig, med en 2-0 sejr over Wigan, klubbens 17. mesterskab. Træner Sir Alex Ferguson mente efter kampen, at det stod skrevet i…

Manchester United sikrede sig, med en 2-0 sejr over Wigan, klubbens 17. mesterskab. Træner Sir Alex Ferguson mente efter kampen, at det stod skrevet i stjernerne at Ryan Giggs skulle være manden der afgjorde kampen:

“Både at afgøre mesterskabet, og tangere rekorden for flest spillede kampe er simpelthen fantastisk.” sagde den 66-årige United-træner.

Der skulle dog ikke gå så længe inden der var flere roser på vej til den 34-årige United-veteran. Sir Bobby Charlton havde ligeledes noget at sige om waliseren, som altså snart overtager United-legendens klubrekord:

“Han er fantastisk. Han er en stor atlet, en stor personlighed, og ikke mindst en storslået fodboldspiller. Ingen fortjener at slå rekorder som han gør”

Der var spillet små 70 minutter da Ryan Giggs kom ind og erstattede Ji-Sung Park, men selvom Giggs længe har været offer for kritik, formåede han at løfte sit spil og score det afgørende mål. De efterfølgende jubelscener fortalte alt om vigtigheden af den scoring.

Med kampen tangerede han ligeledes Sir Bobby Charltons 758 kampe, og det er nu ventet at rekorden endegyldig erobres I Champions League-finalen den 21. maj.

“Hans meritter I Manchester United er virkelig utrolige, og jeg er virkelig stolt af ham.” slutter den 70-årige United-legende, der overværede dagens titelkamp på JJB Stadium.”

Forrige artikel

Ferguson: Giggs fortjener det hele

Næste artikel

10 dage tilbage: Blikket rettes mod Moskva

ANNONCE