Manchester United har indtil videre hentet to spillere i dette transfervindue, og nu ligner det, at Nemanja Matic bliver den tredje signing, Mourinho laver denne sommer.
Chelsea-midtbanespilleren har angiveligt længe været på Uniteds radar, og nu ligner det altså, at han fremover skal træde ud for ‘de røde djævle’. Det skriver SkySports søndag.
Det normalt troværdige medie skriver, at de to engelske giganter er blevet enige om en pris på 40 millioner pund for midtbanespilleren. Juventus skulle også have været med i kapløbet, men de har nu rettet blikket mod franske Blaise Matuidi.