Sky: United og Mourinho forhandler om ny kontrakt

Manchester United og José Mourinho ligger i øjeblikket i forhandlinger om at forlænge portugiserens kontrakt, der udløber i 2019.

José Mourinho kan meget vel være Manchester United-manager lang tid endnu. 

Torsdag erfarer Sky Sports, at klubben og den 54-årige portugiser er i dialog om en forlængelse af den treårige kontrakt, Mourinho skrev under på i 2016. Forhandlingerne startede angiveligt helt tilbage i oktober. 

Historien dukker op samme dag, hvor Daily Mail skriver, at United frygter en opsigelse fra Mourinho allerede til sommer. 

United er rent pointmæssigt i gang med sin bedste sæson, siden Sir Alex Ferguson stoppede i 2013. Holdet ligger i øjeblikket nummer to i Premier League og har kvalificeret sig til ottendedelsfinalen i Champions League. 

Alligevel har kritikken været krads omkring Mourinho på det seneste, bl.a. fordi United er milevidt fra Manchester City på førstepladsen og den defensive spillestil. 

Mourinho sagde i forbindelse med juleprogrammet, at det kræver heftige investeringer i truppen, hvis United fremover skal kunne konkurrere med City. 

Den tidligere Real Madrid-manager blev tidligere på sæsonen kædet sammen med et skifte til storsatsende PSG. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Neville skamroser Lingard

Næste artikel

Victor Valdes stopper karrieren

ANNONCE