Sky: United skal kæmpe for Ighalo

Angriberens kinesiske klub, Shanghai Shenhua, regner med at have Odion Ighalo tilbage i truppen til juli.

Manchester United vil meget gerne forlænge aftalen med den nigerianske angriber, så han kan være med i resten af Premier League-sæsonen, som blev sat på standby på grund af coronalockdown. Det skriver SkySports, der dog mener, at det bliver en udfordring for klubben.

Ighalo er i United på en lejeaftale, der udløber 30. juni, og Shanghai Shenhua, der ejer angriberen, forventer, at han vender tilbage til Kina og er klar til at tørne ud for dem, når den kinesiske liga efter planen begynder i juli.

SkySports skriver yderligere, at Shanghai Shenzua umiddelbart kun er interesseret i at afhænde Ighalo permanent, og kineserne er angiveligt interesserede i en handel til omkring 20 millioner pund.

Mediet skriver, at Newcastle United også følger situationen tæt, og det spekuleres i, at den nordøstengelske klub vil forsøge at hente Ighalo, hvis det lykkes ejer Mike Ashley at sælge klubben.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Blades håber på fornuft fra Uniteds side

Næste artikel

Corona: FIFA tillader fem udskiftninger per kamp

ANNONCE