Managersædet er atter brandvarmt under Louis van Gaal, og mandag får rygterne om en snarlig fyring ekstra næring.
Ifølge Sky Sports har Manchester Uniteds adm. direktør, Ed Woodward, således holdt krisemøde med en række spillere i førsteholdstruppen. Det er angiveligt sket for at få deres udlægning af problemerne i den nordengelske storklub, der i lørdags tabte for niende gang i sæsonen.
Mødet sker samtidig med, at van Gaal er taget hjem til Holland. Han vender først tilbage til Manchester i morgen, tirsdag.
United er ti point efter førerholdet Leicester og fem point efter Tottenham, der indtager den Champions League-adgangsgivende fjerdeplads.
Køb nu din billet – Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.