Smalling drømmer om Brasilien

Chris Smalling håber en god sæson med United kan sikre ham en plads på det engelske landshold ved næste års VM.

Et par hjemmesejre til England mod Montenegro og Polen, vil sende nationen til VM i Brasilien næste sommer. En af dem der er udtaget til at klare opgaven er Chris Smalling, der i den seneste tid har vist godt spil for United.

Og Smalling håber da også at englænderne har kvaliteten til at sikre sig den direkte billet til slutrunden, så man slipper for ekstra kvalifikationskampe til november.

– Forhåbentlig kan vi kvalificere os nu, vi vil ikke gå ind til et par kvalifikationskampe i november. Det vil være rart at have et par venskabskampe der, og vide at hvis jeg har en god sæson med United, kan jeg rejse til Brasilien næste sommer. Sikke en måde at slutte sæsonen af på, siger Smalling i følge manutd.com.

Fint forhold til Roy Hodgson

Chris Smalling har på det seneste spillet et par gode kampe for United, dels mod Liverpool i Capital One Cuppen og dels i Champions League mod Shakhtar Donetsk. Og Smalling håber at få spilletid og præstere på et godt niveau i United.

Han kender samtidig den engelske landstræner ganske godt, da det var Roy Hodgson der i sin tid gav ham chancen i Fulham. Men Smalling forventer ingen tjenester, og ved han skal gøre sig fortjent til udtagelsen.

– Han var vel den der gav mig chancen i Fulham. Jeg har et fint forhold til ham, og det er rart at tage af sted med England og se folk man kender ganske godt og tidligere har arbejdet med. Men det handler om at arbejde hårdt og gøre det godt i United, så skal chancen med England nok komme, siger Smalling.
 

Forrige artikel

United tester ung amerikaner

Næste artikel

Barton: Fergie var en elendig træner

ANNONCE