Smalling: Rooney sætter eksempler for os andre

Uniteds unge forsvarspiller er ikke overrasket over Rooneys form. Det er det vi ser hver dag til træning, siger han.

Før aftenens kamp blev det slået fast, at Manchester United må undvære de uheldige helte Carrick, Vidic og van Persie samt Marouane Fellaini, der er ude med karantæne.

Wayne Rooney kan derfor vise sig at blive kampafgørende. Angriberen, der har haft en fod med i 19 af Uniteds 33 sæsonmål, viser således vejen frem både til kamp og til træning. Det siger Chris Smalling på pressemødet forud for kampen.

– Wayne er en topspiller, og han træner som han spiller – hvad du så lørdag eftermiddag, er det vi ser fra ham hver dag til træning.

– Du kan se den sult og den passion, han har når han spiller, og det er noget, der smitter af på omklædningsrummet før kampen, i pausen og efter kampen.

Med flere nøglespillere ude kunne man måske frygte for truppens mentalitet, men ifølge Smalling er Rooneys indstilling så stærk, at det smitter af på alle spillere.

– Han er bare den fødte vinder og det har en effekt på hele truppen.

Vinder Rooney og co. aftenens kamp, vil “de røde djævle” være sikre på at gå videre fra gruppespillet af Champions League.

Forrige artikel

Moyes har respekt for Leverkusen

Næste artikel

Startopstillingen mod Leverkusen

ANNONCE