Solskjær deltager i spørgetime for akademispillere

Også Marcus Rashford og Michael Carrick deltager i spørgetimen for klubbens akademispillere, der skal modarbejde ensomhed.

Ole Gunnar Solskjær har til daglig en kæmpe indflydelse på, hvordan klubbens spillere klarer sig. Og selv nu, hvor intet er, som det plejer, bruger United-manageren tid på at sikre, at klubbens unge spillere har det godt. Det sker i et initiativ, hvor spillerne kan snakke med United-manageren på et onlinemedie.

Det fortæller den nye chef for klubbens akademi, Nick Cox, til Daily Mail. 

I initiativet bliver akademispillerne bedt om at at forberede nogle spørgsmål, som Solskjær skal svare på “ansigt til ansigt” på et online-medie. Da Ole Gunnar Solskjær skulle tage imod spørgsmål, var 200 unge gutter logget på.

– Der var nogle gode spørgsmål ikke kun om hans tid som spillere, men også hvordan det er at komme fra en familiebaggrund af wrestlere, siger Nick Cox.

Det ikke er udviklingen af løbemønstre, driblinger og afslutninger, der er den største bekymring for akademichefen og hans kollegaer under denne lockdown, for de ting sidder på rygraden, mener han. I stedet er der meget fokus på de unge spilleres mentale helbred.

– Der er gutter, som ikke har de ideelle rammer i hjemmet, og der er nogle, der bor meget tæt sammen med forældre, som kæmper økonomisk. Dem skal vi støtte på afstand, vi skal være en positiv indflydelse, siger han.

For et par uger siden, var det Michael Carrick, der var i den varme stol på onlinemediet, og i næste uge vil det være Marcus Rashford, som sidder klar til at svare på de unge spilleres spørgsmål.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Neville: Greenwood bestemmer selv, hvor god han kan blive

Næste artikel

Maguire glæder sig over at hjælpe NHS

ANNONCE