Solskjær efter De Gea-drop: Sådan er fodbold

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær ærgrede sig over David de Gea’s store fejl i 3-1-nederlaget til Chelsea, men accepterede også, at fejl sker.

Søndag blev Manchester United slået med 3-1 af Chelsea i FA Cup-semifinalen. Efter en rodet første halvleg var kampen målløs på vej ind til pausen, men i de døende minutter af de første 45 kom Chelsea foran. Mentalt var det et slag, erkender manager Ole Gunnar Solskjær. 

– På vej ind til pausen var målet efter den lange pause i spillet et stort slag for os. Vi mistede koncentrationen, og det var skuffende, siger Solskjær til BBC.

Chelseas andet mål kom efter en stor fejl af United-keeper David de Gea, og Solskjær erkender, at droppet ikke kan bortforklares.

– Jeg kan ikke snakke om David de Gea’s selvtillid, men han er meget stærk mentalt. Han ved, at han burde redde den 100 gange ud af 100, men sådan er fodbold. Jeg tog beslutningen om at lade ham spille, og han var mentalt klar til det.

United spiller allerede igen på onsdag, og Solskjær understreger, at der ikke er nogen grund til at dvæle ved resultatet.

– Der er ikke tid til at have ondt af os selv. Vi har to kampe i næste uge og så Europa League. Vi gør os klare i hovederne, får benene klar og kører igen, siger nordmanden.

United møder West Ham på onsdag. 

 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Spillerkarakterer: Svag United-indsats på Wembley

Næste artikel

Bailly skulle på hospitalet med hovedskade

ANNONCE