Lindelöf har været en fast bestanddel af Uniteds midterforsvar i denne sæson, men onsdag måtte svenskeren se hele kampen fra bænken. End ikke da Solskjær rev Axel Tuanzebe ud i pausen, blev der plads til Lindelöf.
Solskjær forklarede efter kampen, at han ikke gjorde brug af Lindelöf, fordi han ikke var fuldt ud kampdygtig.
– Victor havde et rygproblem, så han kunne ikke spille. Axel trådte ind istedet for, forklarede Solskjær til manutd.com efter kampen.
– Vi besluttede at lave nogle få ændringer, fortalte Solskjær efterfølgende om sin startopstilling til kampen.
– Det var ikke noget specielt i forhold til, hvad vi har gjort taktisk. Vi præsterede bare ikke. Jeg synes, de her spillere har spillet mange kampe sammen, og det var måske kun Donny (van de Beek, red.), som var en ny tilføjelse.
Solskjærs startopstilling præsterede ikke, og der var derfor brug for nye kræfter undervejs. Allerede efter 75 minutters spil havde United-manageren gjort brug af alle sine fem udskiftninger.
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.