Solskjær giver skadesupdate: McTominay og Rojo ude

Ole Gunnar Solskjær fortæller på dagens pressemøde, at Scott McTominay og Marcos Rojo vil være ude i de næste par uger med skader.

Manchester United har været hårdt ramt af skader i de seneste par måneder, og nu er listen blevet endnu længere, da man nu også kan tilføje Scott McTominay og Marcos Rojo til den. Dog fortæller chefen Solskjær også, at spillere er på vej tilbage igen.

– “Scotty” har slået sin ankel og vil være ude, og det er Marcos Rojo også. Paul (Pogba, red.) er også stadig ude, men Axel Tuanzebe, Nemanja Matic og Luke Shaw er tilbage i træning, så det ser bedre ud nu. Dog er de måske ikke kampklare endnu.

– Tim(othy Fosu Mensah, red.) og Eric (Bailly, red.) har haft knæskader og har været ude i lang tid. Det går godt med deres genoptræning, og de er i gang med at træne med drengene. Rojo fik en muskelskade, han kæmper med, og han er ikke klar endnu, så han er måske ude et par uger, fortæller Solskjær.

Den store nyhed er, at ellers pålidelige Scott McTominay ikke er blevet sin skade, han pådrog sig mod Brighton kvit, og det ærgrer også Solskjær, der har været glad for at have skotten på holdkortet.

– Scotty har præsteret flot i denne sæson, og vi har endelig fundet en position, der passer til ham – eller, det har han selv gjort. Han har spillet fast nu, og har nærmest spillet overalt. Han er ved at lære spillet at kende, og hans forbedringer er fede at se. Vi kommer til at mangle ham mod Sheffield United med deres lange bolde ind i boksen. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Athletic: United overvejer ikke Pochettino

Næste artikel

Pochettino-snak bekymrer ikke Solskjær

ANNONCE