Greenwood var dagens mand i skysovs, da United forleden slog Bournemouth 5-2. Her kvitterede Greenwood med to flotte scoringer og en imponerende præstation.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
I begyndelsen af sæsonen var Greenwood en af Solskjærs faste indskiftere, men efterhånden som sæsonen er skredet frem, har det engelske stortalent bidt sig fast i startopstillingen.
I den forbindelse er Solskjær blevet spurgt ind til, om han mener, Greenwood snart er klar til at tage det næste skridt – med andre ord det engelske A-landshold.
– Når du spiller for Manchester United, tror jeg det er udfordring nok og svært nok. Hvis du kan spille for United, kan du spille for hvilket som helst hold, og Mason har kvaliteter, som ikke mange andre har, fortæller den norske manager blandt andet.
LÆS OGSÅ: Hvor god er Mason Greenwoods debutsæson egentlig?
– Så han kan spille for Englands førstehold eller U21. Jeg er faktisk lidt ligeglad. Jeg ved, han har gjort det godt for os, og det er skønt at have ham her.
– Mason er en naturlig god afslutter, så han vil altid score mål. Han er en ydmyg dreng, han ønsker at lære, han lytter og arbejder hårdt. Mason er en af de bedste, hvis ikke den bedste, afslutter, jeg har arbejdet med og set. Han er også rolig, afslutter Solskjær.
Greenwood har endnu ikke fået debut på det engelske A-landshold. Han har spillet fire kampe for U21-landsholdet, hvor han scorede i holdets seneste opgør tilbage i november i 2-1-sejren mod Holland.
Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her