Sir Alex Ferguson sagde juleaften på en pressekonference, at han forventer at Ole Gunnar Solskjær vil være klar til, at spille sin første kamp den 15. januar imod Birminghams reserver.
Efter planen gør han comeback i en reserveholdskamp imod Birmingham den 15. januar. Han træner meget godt og gør fine fremskridt,” sagde den skotske manager, ifølge VG.
Samtidig slog Ferguson endnu en gang sit standpunkt fast omkring Premier Leagues spilleplan, som han mener mangler en vinterpause.
Premier League er den eneste store liga i Europa, som spilles uden pause.
“Det er en vigtig periode for engelsk fodbold, da vi altid får flere tilskuere i denne tid.
Men det er hektisk og vi bør se på muligheden for en pause i januar, sagde Ferguson, som tidligere har gjort det klart, at han gerne ser en pause i januar.
Tilbage i år 2000 var Manchester United i Brasilien for at spille VM for klubhold, og her oplevede Ferguson fordelene ved at lægge den tempofyldte Premier League til side.