Solskjær: Spillerne skal nyde at spille fodbold

Ole Gunnar Solskjær holdte sit første pressemøde som midlertidig Manchester United-manager.

Sikke en uge for Manchester United og i særdeleshed for Ole Gunnar Solskjær. Fra en tilværelse i Molde og Tippeligaen skal nordmanden styre den klub, som han ikke lægger skjul på, er hans hjerte nær. Det var derfor en stolt og smilende Solskjær, som tog imod pressen ved sit første pressemøde som Manchester Uniteds midlertidige manager. Et job som ikke krævede stor betænkningstid for nordmanden at tage imod.

– Det var lidt det samme, som da jeg blev købt som spiller: en stor ære naturligvis. Det er et job, som alle managers gerne vil have. Og jeg vil gerne hjælpe i denne proces klubben er igennem. Det er som at komme hjem, sagde en tydeligt stolt Solskjær.

At det netop er en proces klubben er igennem, lagde den tidligere United-spiller heller ikke skjul på. En proces som højest sandsynligt ender ud i, at en ny træner tiltræder til sommer. På trods af dette ønsker han at sætte sit præg på holdet i forhold til transfers til januar. Han erkender dog, at klubben med dens setup har en plan, og hans fokus ikke bør være på det område.

Spillerne skal nyde at spille

– Klubben har naturligvis deres scouting-system, og dermed nogle spillere de har udset sig – men jeg vil gerne komme med inputs, men jobbet er at lære spillerne at kende. At observere dem, og finde ud af hvordan jeg kan videreudvikle dem. Mit job er at få spillerne til at nyde at spille fodbold.

Den tidligere nr. 20 i klubben talte også om kommunikation som et vigtigt redskab som manager.

– Det handler alt sammen om kommunikation. Selvfølgelig vil jeg sætte mig ned og snakke med de spillere, som ikke spiller. Så de ved, hvad jeg forventer af dem. Når du er i United, er der et ting, som bliver forventet af en – og en af dem er, at du er en holdspiller – og jeg tror ikke, at der er nogen, som har siddet mere på bænken end jeg har. Det er ofte mit svar til spillere: ” Du ved aldrig, hvad der sker. Du kan komme ind og gøre en forskel – det er din chance, så grib chancen når du får den”.

Har fulgt United fra Norge

Uniteds’ nye Caretaker udtalte endvidere, at han plejede at se den nordengelske klub spille, såfremt han havde tid. Selvom at han har fulgt holdet fra Norge, har han en ide om spillernes kvaliteter. Han roser samtidig Michael Carrick og Kieran McKenna, de to assistent trænere, som har hjulpet til forberedelsen af kampen mod hans tidligere arbejdsgiver Cardiff.

– Jeg vil gerne takke Michael (Carrick red.) og Kieran (McKenna red.) for at taget godt imod mig, og generelt have hjulpet mig de første par dage. De har naturligvis et stort kendskab til holdet, og har fulgt dem tæt. Men i forhold til kampen mod Cardiff handler det om at vælge et hold, som kan skaffe et resultat. Vi skal spille rigtigt mange kamp på kort tid, så spillerne skal samtidig også få chancen.

Solskær havde desuden særdeles rosende ord tilovers for Carrick, som han mener, har udviklet sig gevaldigt indenfor trænergerningen. 

Fået råd af Sir Alex Ferguson

Pressemødet sluttede ikke overraskende med spørgsmål om, hvad Sir Alex Ferguson har betydet for hans trænerkarriere.

– For at være helt ærlig så har hans indflydelse været enorm. Måden han håndterede spillere og staff på, hans manager-stil, og måden han holdte en trup sulten og glade. Han har været min mentor. Særligt mod min sidste tid i klubben, måske efter min skade, der gik jeg rundt, og tog noter af alt, hvad han gjorde. Jeg har desuden allerede været i kontakt med ham. Der er ganske enkelt ikke andre, som kan give bedre råd end ham.

Ole Gunnar Solskjær får sin træner-debut for Manchester United, når de gæster Cardiff City Stadium lørdag.

Forrige artikel

Solskjær bekræfter: Lukaku og Alexis ikke med mod Cardiff

Næste artikel

Keane: Spillerne er sluppet afsted med mord

ANNONCE