Solskjær: Svært at være positiv

Det var en skuffet Manchester United-manager, der kommenterede på sit holds præstation i aftenens 1-2-nederlag mod Basaksehir.

Manchester United tabte i aften 1-2 til Istanbul Basaksehir, og det var ikke en præstation, Ole Gunnar Solskjær var stolt af.

– Det er svært at være positiv, når vi tabte på den måde, vi gjorde, men vi har en chance igen mod Everton på lørdag. Vi havde 45 minutter til at redde noget fra kampen, vi kastede alt efter det, men vi kunne ikke bryde dem ned, fortæller Solskjær.

Dermed blev det til andet nederlag i træk efter en ligeledes skuffende præstation i weekenden, da man tabte på hjemmebane mod Arsenal, og Solskjær mener, at disse kampe giver United et reality-check.

– De her kampe giver os et reality-check. Man kan ikke bare lige komme og få tre point. Det første mål var fra et kort hjørnespark, og vi på utilgivelig vis glemmer deres angriber, og vi var ikke velorganiserede nok ved det andet mål.

Manchester United får, som Solskjær selv siger, mulighed for revanche mod Everton på lørdag, og man møder Basaksehir igen efter landskampspausen.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Modløse United taber i Istanbul

Næste artikel

Midtbaneduo skuffet over indsats

ANNONCE