Solskjær: Vi vil mere end top fire

Ole Gunnar Solskjær har højere ambitioner end blot at nå top fire denne sæson. Ved pressemødet inden Burnley-kampen stod det klart, at Manchester United-manageren ikke vil stille sig tilfreds med top fire, men derimod sigter efter top tre.

– Vi kæmper for top tre på nuværende tidspunkt.

Så klar er udmeldingen fra Solskjær ved mandagens pressemøde, der har udfordret sine spillere i at hente Tottenham, der lige nu er på tredjepladsen med syv point foran Manchester United.

United-træneren gør det også klart, at han ikke kun tænker på Premier League, men også ser muligheder i FA Cuppen og Champions League. 

– Vi har Champions League, og vi har FA Cuppen. Vi kan ikke bare sige, vi har top fire, og det er det. Vi skal se på, om vi kan vinde noget denne sæson. Som jeg har sagt før, går jeg ind til hver kamp som Manchester United-manager med den tro, at vi kan vinde kampen. 

Her peger Solskjær på spillerne som grunden til, at disse ambitioner er mulige at opnå. 

– Jeg har været meget imponeret over spillerne, deres vilje og deres holdånd. Det kommer man langt med. 

Manchester United var 11 point fra top fire, da Solskjær tog over efter Mourinho tilbage i december. Der er sket meget siden da, og Manchester United ligger lige nu på sjettepladsen med tre point op til Chelsea på fjerdepladsen. De er også gået videre til femte runde af FA Cuppen, hvor en svær kamp venter mod Chelsea på Stamford Bridge. I Champions League venter Paris Saint-Germain, hvor første kamp bliver spillet på Old Trafford den 12. februar.  

 

 

 

Forrige artikel

- Fred skal nok få chancer

Næste artikel

De Gea: Lindelöf og Jones er livsvigtige

ANNONCE