De Gea: Lindelöf og Jones er livsvigtige

David de Gea roser Manchester Uniteds defensiv efter de seneste par kampe, hvor Manchester United blot har lukket fem mål ind i de seneste otte kampe.

Når man taler om en god Manchester United-defensiv, er man vant til at nævne den spanske målmand David de Gea som hovedingrediensen i denne. Men netop hovedpersonen selv er ikke bleg for at rose dem, der spiller foran ham.

– Jeg mener, at Lindelöf og Jones’ form er fuldstændig livsvigtig for holdet. De er i fremragende form, og jeg tror, at jo mere, de kommer til at spille sammen, kommer de til at lære hinandens styrker bedre at kende, mener den spanske stjerne.

Ifølge De Gea handler det ikke blot om Lindelöf og Jones’ præstationer. Hele defensiven som helhed er ifølge spanieren forbedret, samtidig med, at han nyder, at holdet spiller mere offensiv fodbold.

– Vi har forbedret os nede bagved. Vi skaber flere chancer og scorer flere mål på grund af det. Jeg mener, den type fodbold, vi spiller, tillader os, at vi kan komme frem i banen og score mål. Det handler om at vedholde vores gode stime, og så vil sejrene automatisk komme, siger David de Gea.

De Gea og resten af Manchester United får i aften besøg af Burnley. Dette kan, med en sejr, blive endnu en rekordsættende præstation for træner Solskjær, der kan blive den første træner nogensinde, der vinder sine første syv Premier League-kampe i træk.

 

Forrige artikel

Solskjær: Vi vil mere end top fire

Næste artikel

Engelske medier: Fellaini på vej til kinesisk klub

ANNONCE