Store roser til Tahith Chong fra McKenna

Tahith Chong scorede i går et flot mål for u18-holdet, men det var ikke nok til avancement i FA Youth Cuppen.

Uniteds u18-talenter røg skuffende ud af FA Youth Cuppen i går aftes, da Southampton i de døende minutter fik vendt 1-0 til 1-2. Inden da havde United ellers haft fuld kontrol over kampen, og burde have ført med mere end 1-0.

Uniteds scoring blev sat ind af hollandske Tahith Chong, der kom på banen kort efter pausen. Og Chong satte straks mere power og tempo i Uniteds angrebsspil, og efter blot ti minutter på banen sendte han bolden i netmaskerne.

– Tahith har fået en fantastisk start her, og han er virkelig en dygtig professionel spiller. Han har den rette attitude i træningen og passer på sig selv udenfor banen. Han har en god personlighed og kommer godt ud af det med de andre spillere og trænerstaben. Han er faldet til hurtigt her. Alle er meget begejstrede for hans præstationer, han er en som fanger ens opmærksomhed.

– Vi arbejder på at presse ham yderligere, så hans slutprodukt bliver endnu bedre, så han kan bidrage med mål og assists. Hvilket han allerede har gjort en del jo, siger træner Kieran McKenna om Chong i Manchester Evening News.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Optakt: Crystal Palace away

Næste artikel

Neville: Bedre balance med Mkhitaryan

ANNONCE