Strachan om Keane: Ingen kommentarer

Det ligger for de flestes vedkommende i kortene at Celtic vil blive destinationen, når og hvis Roy Keane vælger at stå ved sine ord og stopper i…

Det ligger for de flestes vedkommende i kortene at Celtic vil blive destinationen, når og hvis Roy Keane vælger at stå ved sine ord og stopper i Manchester United efter denne sæson.

Kort tid efter gårsdagens udtalelser fra Roy Keane var en Celtic-legende hurtigt på banen og opfordrede den skotske klub til at sikre sig Keane med det samme.

Men Celtics manager Gordon Strachan vil ikke udtale sig om Roy Keane på nuværende tidspunkt.

“Jeg har aldrig udtalt mig om andre spillere i andre klubber hverken i min tid i denne klub eller andre klubber og denne politik vil jeg heller ikke ændre denne gang.
Hvis jeg siger noget, så vil overskrifterne gå verden om og jeg vil hellere koncentrere mig om Livingston-kampen i morgen,” sagde Strachan i dag ifølge Football365.

Hvis Keane vælger Celtic så vil han formentlig kunne se visse ligheder mellem Strachan og Ferguson.
Strachan var nemlig spiller under Ferguson i Aberdeen i starten af 80″erne, hvor han i 1984 blev solgt til Manchester United. 2 år senere blev de to forenet igen indtil Strachan forlod United i 1989.

Forrige artikel

Sir Alex står til skideballe

Næste artikel

Optakt: Van der Sars gensyn med kriseramte Fulham

ANNONCE