Strachan vil give Fletcher tid

Det vakte stor glæde og store følelser, da Darren Fletcher i weekenden gjorde comeback efter et års pause grundet sygdom, men den skotske landstræner vil give ham tid til at komme sig helt.

Fletcher har kæmpet en hård kamp med tarmsygdom, og var på et tidspunkt så dårlig, at han ikke engang kunne spille og lege med sine børn hjemme i haven. Nu er den skotske midtbanespiller igen klar og frisk, og det vækker ikke bare glæde i United. Også i Skotland er man glade, da Fletcher uden tvivl vil forstærke landsholdet.

Men landstræner Gordon Strachan har ikke travlt med at få Fletcher tilbage i truppen. Strachan vil give Fletcher tid til at komme sig helt, og først og fremmest nyde livet nu hvor han er tilbage på topplan.

– Vi må se hvordan det går de næste måneder. Vi vil lade ham nyde det, og naturligvis snakke med ham og fortælle hvor glade vi er på hans vegne. Jeg forsøgte at snakke med ham i weekenden, men vi missede hinandens opkald. Jeg var lidt overrasket over, at han var så langt i hans comeback.

– For vores vedkommende vil han tilbyde noget ekstra til det vi har i midten af banen. Men vi vil give ham tid, hvilket nok også er hvad han selv ønsker. Men han er en fremragende spiller, en spiller der ikke bare selv spiller men kan styre og dirrigere folk omkring sig, og det er ikke alle der kan det, lyder det fra Gordon Strachan, som mener Fletcher meget vel kan være den mand United har manglet.

– Jeg blev i sidste uge spurgt på tv hvad jeg mener United mangler. Jeg tror det meget vel kunne være ham. Måske tog folk det lidt for givet inden hans sygdom, men han var fantastisk og med i alle de store kampe, siger Strachan i følge Sky Sports.

Forrige artikel

U18: Avancement i Youth Cuppen

Næste artikel

Dagens rygter

ANNONCE