SU til Gill: Bed Glazer træde frem fra skyggen

Shareholders Uniteds formand, Nick Towle, har i et personligt brev til David Gill, Manchester Uniteds administrerende direktør, bedt ham om at kræve en…

Shareholders Uniteds formand, Nick Towle, har i et personligt brev til David Gill, Manchester Uniteds administrerende direktør, bedt ham om at kræve en udmelding fra Malcolm Glazer angående amerikanerens intentioner med Manchester United, som fortsat er uklare.

Mandag aften købte Malcolm Glazer endnu flere akier i Manchester United.
Hans aktiebeholdning i klubben er nu helt oppe på 27.63% og er dermed tæt på at nå klubbens største aktionærer, Coolmoore-mafiaen, som består af J.P. McManus & John magnier, som ejer 28.9%.

“Denne sag er ikke andet end ødelæggende for klubben og skadelig overfor medlemmer af Shareholders United og for andre aktionærer i klubben,” lyder det i brevet, som Nick Towle, har sendt til Davig Gill.

“De seneste aktiekøb af Glazer forklarer intet overfor aktionærerne, det bekræfter blot at firmaet er “under angreb”.

Vi forventer derfor bestyrelsen til, indenfor de nærmeste par dage, at kræve at børsens opkøbsudvalg giver Glazer en deadline til at træde frem eller holde sig væk, så denne ødelæggende sag kan afsluttes hurtigst muligt,” lyder det i brevet fra Towle.

Reglerne på den engelske børs siger, at opkøbsudvalget kan give en aktionær en deadline for et opkøb, hvis bestyrelsen i det pågældende firma ønsker dette.

Shareholders United savner en klar udmelding omkring hans intentioner om købet.

Forrige artikel

Glazer nærmer sig Coolmoore

Næste artikel

Protest på søndag imod Glazer

ANNONCE