SU: Træk jer tilbage

Som ventet så blev der i dag indsat 3 nye bestyrelsesmedlemmer i Manchester United. Bestyrelsesmedlemmer som ikke har nogen erfaring med at styre en…

Som ventet så blev der i dag indsat 3 nye bestyrelsesmedlemmer i Manchester United.

Bestyrelsesmedlemmer som ikke har nogen erfaring med at styre en fodboldklub. Der er selvfølgelig tale om de 3 Glazer-brødre, som i dag blev indsat i Uniteds bestyrelse.

Nu beder Shareholders United de to øvrige bestyrelsesmedlemmer, adm. direktør David Gill og finans-direktør Nick Humby, om at trække sig tilbage, ligesom den nu tidligere bestyrelsesformand, Sir Roy Gardner, forleden gjorde.

“Vi håber, David Gill og Nick Humby vil vise samme hæderlighed, som Sir Roy Gardner gjorde, og trække sig tilbage.
Deres position er uholdbar. Hvis de fortsætter og prøver at køre den forretningsplan, de tidligere har kaldt for aggressiv, så vil det være en meget bizar situation.
Ikke kun vil vi have 3 prygelknaber, men også gøg og gokke,” udtaler SUs næstformand, Sean Bones, til MEN.

Forrige artikel

Hvad skal FC United hedde?

Næste artikel

Vigtig meddelse

ANNONCE