Swansea ønsker Brandy på lån igen

Sidste sæson nåede Febian Brandy i løbet af hans fire måneder i det walisiske at score 3 mål i 19 kampe for Swansea i League One. Nu ønsker Swansea-træner…

Sidste sæson nåede Febian Brandy i løbet af hans fire måneder i det walisiske at score 3 mål i 19 kampe for Swansea i League One. Nu ønsker Swansea-træner Roberto Martinez så at forstærke sin trup til den kommende sæson ved at leje Brandy for hele sæsonen.

”Det, Febian tilførte holdet, er noget vi virkelig kan bruge i den kommende sæson. Han udviklede sig konstant, og jeg kan se ham gå fra succes til succes i The Championship. I øjeblikket sker der ikke så meget, da Manchester United holder ferie, så vi bliver nødt til at vente. Men både United og Brandy ved, at vi ville elske at have ham tilbage i den kommende sæson,” siger Martinez.

En sæson i den næstbedste engelske fodboldrække ville uden tvivl gavne Febian Brandys videre udvikling. Han kan passende tage sig en snak med sin angrebskollega i United, Frazier Campbell, der sidste sæson havde stor succes med et lejeophold i The Championship.

Forrige artikel

Testimonial frister Silvestre

Næste artikel

Ferguson jagter atter Berbatov

ANNONCE