Alex Telles

Telles afviser påvirket United-trup: Må ikke lade os distrahere

Alex Telles fortæller til Sky Sports, at truppen ikke lader sig påvirke af spekulationerne om en ny manager.

– Ingen spiller i klubben mangler et ønske om at vinde. Vi kender til vores ansvar – vi har alle familier og drømme, siger Alex Telles til Sky Sports.

Svaret falder efter et spørgsmål om United-spillernes manglende dedikation på banen.

I klubben florerer spekulationerne om en kommende manager nemlig på livlig vis, og det kan være svært at forestille sig, at rygterne ikke påvirker United-spillerne. Men det afviser Telles.

– Nej, jeg tror ikke, det har betydning, fordi vi ved, hvad vi skal gøre. Der er folk i klubben, som arbejder på en ny manager, men det er for næste sæson. Denne sæson afhænger af, hvad vi gør i de resterende kampe, så vi er nødt til at være fokuserede, siger den brasilianske venstreback og fortsætter:

– Vi kan ikke gå og tænke på, hvem den næste manager bliver. Vi er nødt til at tænke på at arbejde hårdt i den næste kamp.

Telles afviser også, at truppen oplever splittelse trods udsigter til manglende Champions League-deltagelse og intensiverende Glazer-protester.

– Det eneste hver og en i omklædningsrummet ønsker, er at vinde, pointerer Telles.

Telles kan se frem til at starte i størstedelen af den resterende sæsons kampe, idet Luke Shaw er ukampdygtig i minimum fire til fem uger endnu. Det bekræftede Ralf Rangnick efter lørdagens sejr over Norwich.

Forrige artikel

Podcast: Liverpool-special

Næste artikel

Fernandes involveret i biluheld mandag morgen - træner med forud for Liverpool-kamp

ANNONCE