Det har efterhånden ulmet i en rum tid, men er nu officielt.
Manchester United forlænger samarbejdet med Marcus Rashford, Diogo Dalot, Luke Shaw og Fred.
Det bekræfter manager Erik ten Hag overfor klubbens tv-kanal MUTV, der har offentliggjort hollænderens udtalelser lørdag morgen.
– Vi er glade, fordi holdet går den rette vej, og de (fire spillere, red.) øger et massivt bidrag i det arbejde, siger Ten Hag.
De fire spillere havde alle kontraktudløb til sommer, men klubben har valgt at aktivere en klausul i deres kontrakter, der automatisk forlænger spillernes kontrakter frem til sommeren 2024.
Aktiveringen af klausulerne sker otte dage inden nytåret, hvor spillerne ville have haft seks måneder tilbage af deres kontrakter og dermed frit kunne forhandle med andre klubber.