Ten Hag: I dag kunne man se udviklingen

Erik ten Hag var meget tilfreds med dagens 2-0 sejr over Tottenham. Cheftræneren mener, at man i dag kunne se den udvikling, holdet er i.

Manchester United slog tidligere i dag Tottenham Hotspur hjemme på Old Trafford. Det blev til en 2-0 sejr, hvor United dominerede langt størstedelen af kampen. Cheftræner Erik ten Hag mener selv, at man i dag kunne se den udvikling, som holdet har været igennem.

– Vi har haft andre gode præstationer, Liverpool og Arsenal, men i dag kunne man se, at vi har udviklet os. Det har kunne ses de sidste uger, vi vokser i sæsonen og er mere proaktive i og ude af besiddelse, forklarer Ten Hag.

– Først får du organisation, ind og ud af besiddelse. Når du får styr på det, har du brug for den rigtige intensitet. Du skal diktere intensiteten, og det er, hvad vi gjorde i dag, uddyber den hollandske træner.

Og selvom sejren og dominansen mod Spurs ikke var forventet, er Ten Hag meget tilfreds og håber på, at dagens præstation er den nye standard for holdet.

– For at være ærlig havde jeg ikke forventet det inden, da Spurs har spillet rigtig godt i denne sæson, hver præstation har været god. Før tænkte jeg, at vi skulle være rigtig gode for at vinde, og det var vi, det var en fantastisk præstation, og jeg håber, vi sætter en ny base, fortæller Erik ten Hag afslutningsvist.

Forrige artikel

United overmandede Tottenham i kollektiv pragtpræstation

Næste artikel

Fernandes: Vi skal holde fokus og fortsætte

ANNONCE