Ten Hag kritiserer manglende skarphed efter vital sejr i Bournemouth

Erik ten Hag mener, at Manchester United skulle have scoret til 2-0 og lukket kampen.

Manchester United vandt til eftermiddag med 1-0 over Bournemouth, og dermed lysner udsigterne til Champions League-fodbold i næste sæson.

På trods af sejren er Uniteds hollandske manager ikke tilfreds med, at ‘De Røde Djævle’ ikke fik lukket kampen med en scoring til 2-0.

– Det eneste, jeg kan kritisere, er, at vi ikke lukkede kampen. Vi skulle have produceret det andet mål, men det er sådan, det her hold er. Det er ikke let at score mål, fortæller hollænderen til BBC’s Match of The Day.

Det andet mål udeblev, men det første mål var et flot et af slagsen fra Casemiro, der viste flot akrobatik og styrede bolden i mål til 1-0 i første halvleg.

– Det var et fantastisk mål fra Casemiro. Vi trykkede dem tilbage og lod dem ikke trække vejret i de første 25 minutter, fortsætter hollænderen.

David de Gea diskede også op med et par vigtige redninger i dagens opgør, og Erik ten Hag er derfor også tilfreds med spanierens præstation.

– David de Gea lavede en fejl for et par uger siden, men alle kan lave fejl. Vi forsvarer med 11, og det er derfor, vi har så mange clean sheets. David lavede nogle fantastiske redninger.

Det var ikke kun på Vitality Stadium i Bournemouth, at resultatet flaskede sig for Manchester United i dag. Liverpool smed nemlig point mod Aston Villa på Anfield, hvorfor Manchester United nu blot skal hente et point i de sidste to kampe for at opnå kvalifikation til Champions League.

Erik ten Hag blev da også forholdt resultatet på Anfield, men hollænderen fastholder, at Manchester United selv skal gøre arbejdet færdigt.

– Jeg er ligeglad med, hvad der sker i Liverpool. Det handler om os. Vi må gøre arbejdet færdigt, slutter han.

2 kommentarer
  1. Sæsonen i en nøddeskal, bi kan bare ikke lukke kampene….endnu en kamp hvor vi spiller ok men 2-0 målet der vil give luft og overskud udebliver igen igen, og det var lige ved at koste…igen.

    At Liverpool taber point er næsten perfekt, den havde jeg ikke det komme, desværre tager de det ene point der holder deres sæson i live.

    Men ETH har ret i at vi kun skal kigge på os selv og sørge for selv at gøre arbejdet færdigt og det er heldigvis hjemme på Old Trafford de to sidste kampe skal spilles.

    Nu tror jeg på det igen, men er træt af vi er så tandløse med de offensiv spillere vi råder over, det er faktisk utroligt, det skal gøres bedre næste sæson.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Casemiros vidundermål spiller United tæt på Champions League

Næste artikel

Karakterbogen: Solide præstationer over hele linjen trods kneben sejr

ANNONCE