Ten Hag om Antony-udskiftning: Det var planlagt

Erik ten Hag mener ikke, at det er et problem, at Antony laver tricks og finter, så længe det er produktivt.

Manchester United vandt til aften med 3-0 over FC Sheriff.

I første halvleg modtog Antony bolden på højrekanten og drejede to gange rundt om sig selv, mens bolden fulgte indersiden af brasilianerens venstrefod. Flot så det ud, men produktivt var det ikke, da Antony kort efter afleverede bolden ud over FC Sheriffs baglinje.

Efterfølgende blev der spekuleret i, om Erik ten Hag tog Antony ud i pausen af den årsag. Erik ten Hag bliver da også forholdt situationen, da han efter kampen taler med BT Sport.

– Jeg har ikke noget problem med det, så længe det er funktionelt, fastslår Ten Hag.

– Den (udskiftningen, red.) var mere eller mindre planlagt, hvis vi kom foran. Jeg ønskede at se Ronaldo og Rashford tættere sammen, og jeg mente, at Garnacho spillede ret godt.

Netop 18-årige Alejandro Garnacho havde i dag fundet vej til Manchester Uniteds startopstilling. Ten Hag forklarer, at han i sin første periode ikke i klubben har været helt tilfreds med argentineren, men at han nu har forbedret sig.

– Jeg var ikke tilfreds med ham (i de tidlige uger af sæsonen, red.), men de seneste uger har jeg været tilfreds med ham. Han har en bedre attitude og mere robusthed.

Cristiano Ronaldo var også tilbage i startopstillingen efter kontroversen i Tottenham-kampen, hvor han nægtede at komme på banen og efterfølgende forlod Old Trafford. Ten Hag var også tilfreds med at se den 37-årige portugisers scoring i aftenens opgør.

– Vi ved, at han har evnerne i afslutningsspillet, og det skal nok komme. Han manglede målet til at overkomme den udfording, og jeg er sikker på, at der kommer flere mål, udtaler ten Hag om Ronaldo efter kampen.

Manchester United har ikke været skarpe foran målet de seneste kampe, og der skulle også gå 44 minutter før Manchester United scorede.

Ten Hag er nødvendigvis ikke enig i, at Manchester United skal være mere kyniske:

– Jeg ved ikke om det er de rigtige ord at bruge (at United skal være mere kyniske, red.). Det handler mere om, at bringe flere folk ind (i boksen, red.) og komme bag deres defensive linje. Det handler især om at indtage zonerne i boksen, og det er det, vi kan forbedre, siger han og fortsætter:

– Eksempelvis ved det andet og det tredje mål. Vi er flere i boksen, vi indtager positionerne, og det er det, vi skal sørge for at gøre noget mere.

Sejren i aftenens kamp betyder at United har 12 point i Europa Leagues gruppe E. Real Sociedad har 15 point, og en sejr er således påkrævet, når Manchester United gæster spanierne  3. november i kampen om førstepladsen i puljen.

Forrige artikel

Karakterbogen: Ung argentiner fik stående ovation på drømmenes teater

Næste artikel

MEN: United arbejder på Garnacho-forlængelse

ANNONCE