Foto: Matthew Peters/Manchester United – Getty Images
Manchester United måtte i går, nøjes med et 1-1 resultat mod Burnley på Old Trafford. Det gør at Champions League fodbold, matematisk nu er udelukket næste sæson.
Efter kampen blev ten Hag, som en selvfølge, stillet nogle kritiske spørgsmål mod hans hold.
Han udtaler sig således om hans syn på kampbilledet, hvor United-defensiven igen blev godt testet.
– Stærk start på kampen. Masser af chancer, men så mistede vi kontrollen i anden del af første halvleg. Burnley kom tilbage i kampen og havde nogle chancer. Anden halvleg var helt vores, og vi er i en vindende position, men vi giver kampen væk til sidst.
– Hvert hold giver muligheder fra sig. Men, når det er op til os, er det mærkeligt. Vi skabte også masser af chancer. Vi er et af de mest dynamiske og underholdende hold i ligaen i øjeblikket. Vi skaber masser af chancer ved at spille god fodbold. Det var unødvendigt at miste kontrollen. Vi rettede på det i pausen og anden halvleg var meget bedre.”
Det er blevet et særdeles velkendt mønster for Manchester United denne sæson, at smide føringer over bord. Det kom vores manager ikke konkret ind på, udover at understrege det ikke er godt nok.
– Vi satte os selv i en vindende position ved at spille noget godt fodbold – skabe masser af chancer og så at give det væk til sidst i de sidste minutter er så unødvendigt.
Efter 3 kampe på 6 dage, har holdet nu gode forudsætninger for at reflektere over deres præstationer, da United først skal i spil igen d. 6 maj. Det er på udebane mod Crystal Palace, hvor vi også håber på nogle tilbagekomster på skadesfronten.
Hmm gad vide om jeg har set den samme kamp som Gafferen….
Masser af chancer, tja måske optakt til chancer især, men stort set ingen til Højlund….som stadig ikke får nok af arbejde med, hvis overhovedet noget…
God fodbold, der står jeg af…hvis EtH mener at præstationen mod nr 19 Burnley er god fodbold så giver jeg op…måske for den neutrale seer er det underholdende at se et nedrykker hold møde op på Old Trafford uden den mindste frygt og bare klø på så “stjernerne” i de røde trøjer ligner (ER) den bløde mellem vare i Premier League, men for United fans er det bare totalt nederen og at se på…det gør bare ondt i hjertet og sjælen ….
Jeg ved sgu snart ikke om jeg bare skal grine eller græde…jeg forventer simpelthen at United ikke spiller godt så på den måde kan jeg egentlig kun ryste på hovedet og trække på smilebåndet, ellers bliver jeg deprimeret…jeg gider ikke engang blive vred mere, det løb er kørt.
Men vred det bliver jeg helt sikkert hvis næste sæson bliver ned EtH ved roret…