Ten Hag: Vi lærte lektien mod Brentford

Erik ten Hag glæder sig især over, at Bruno Fernandes fik åbnet for sin målkonto for denne sæson.

Manchester United-spillerne viste lørdag, at de havde lært lektien fra klubbens dårlige start på sæsonen.

Det mener manager Erik ten Hag.

– Jeg tror, de (spillerne, red.) har lært lektien fra kampen mod Brentford. Det synes jeg er helt tydeligt, siger manageren til den engelske tv-kanal BT Sport.

Hollænderen er tilfreds med, at holdet var kompakte modsat for to uger siden, hvor Brentford fik masser af plads til at slå lange bolde, der gjorde ondt på United.

– Havde vi taget nogle bedre beslutninger i første halvleg, så kunne vi have skabte endnu mere, end vi gjorde. Men det er kun starten på sæsonen, så det handler om at komme i gang. Så man skal kæmpe og slås. Og det var, hvad vi gjorde i dag, hvilket vi blev belønnet for. Det er jeg tilfreds med, lyder det fra Ten Hag.

Han var især tilfreds med målet, som han ser som et flot holdarbejde.

– Det var en fantastisk afslutning. Jeg er virkelig glad på hans (Fernandes’, red.) vegne. Det er hans første mål i sæsonen.

I slutningen af kampen lagde Southampton pres på de røde djævle, der brugte en del kræfter på at parere på egen banehalvdel. Derfor ser United-manageren fortsat plads til forbedringer.

– Vi ville gerne have haft mere kontrol over kampen i de sidste 30 minutter.

Han understreger dog, at holdet endnu ikke er så langt i projektet.

– Vi er endnu ikke så langt i sæsonen endnu, så vi kan forbedre os.

 

 

Forrige artikel

Hasenhüttl: Hånd på bolden tre gange

Næste artikel

Athletic: United nærmer sig aftale med Antony

ANNONCE