Ten Hag: Vi manglede mod

En utilfreds Erik ten Hag langede efter kampen ud efter spillernes indstilling, som han synes var meget skuffende.

Erik ten Hag var naturligvis ikke tilfreds med dagens kamp og efterlyste efter kampen især en ting:

– Vi manglede mod. Jeg er overrasket over, at vi bragte det (mod red.) med på banen Jeg så et andet slags hold i dag og vi så slet ikke overbevisende ud. Jeg bliver nødt til at tale med spillerne for at finde ud af hvorfor. Vi skuffede fansenes og os selv, og jeg selv er ekstrem skuffet. Vi bliver nødt til at lære fra det, sagde Ten Hag efter kampen.

Ten Hag mente, at City var gode, men også, at det ikke burde have indflydelse på holdets indstilling.

– Ros til Manchester City, men vores indstilling var ikke god og har ikke noget med modstanderen at gøre. Spillerne hjalp ikke hinanden og manglede både energi og vilje, understregede Ten Hag og forklarede, at man bliver nødt til at være koncentreret, når man møder Manchester City.

– Når man ikke er koncentreret mod City, så bliver man smadret og  det var det, der skete. Vi skabte vores egne problemer og blev smadret. Hvis man ikke kæmper, hvilket vi ikke gjorde, får du problemer med City. Kampen er forskellig fra kampen mod Brentford, hvor vi ikke løb. Det gjorde vi i dag, men vi troede ikke på det.

Den hollandske træner syntes dog, at indstillingen blev bedre efter pausen.

– Vi ændrede vores attitude i anden halvleg. Vi var modigere, skabte flere chancer og scorede tre mål. Men man lærer kun af sine fejl og vi skal gøre det bedre i den næste kamp.

Nederlaget ærgrede Ten Hag ekstra meget, da han mente, man kunne have været foran, da man havde en god mulighed lige før åbningsmålet.

– Jeg vil vise holdet i morgen, at vi kunne have været foran. Ved det første mål vandt vi bolden og kunne have skabt en stor chance, men vi gav bolden væk i stedet. Det er uacceptabelt, sluttede manageren.

Efter dagens kamp ligger Manchester United på en 6. plads – otte point efter Manchester City.

 

 

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Karakterbogen: Skuffende indsats i City afklapsning

Næste artikel

Guardiola: Kunne have scoret flere mål

ANNONCE