Ten Hags tropper kan se frem til en længere pause i januar

Årets første måned bliver en kampfattig en af slagsen for Manchester United, efter at Premier League har valgt at lave om i kampprogrammet.

Manchester United har som altid en tætpakket Premier League kalender i december måned, hvor de i alt skal optræde 7 gange i Premier League og en enkelt gang i Champions League. Men for januar måned kommer ligaen til at stå særdeles stille for United, da de blot har en Premier League hjemmekamp mod Tottenham den 14. januar på programmet.

Ifølge Manchester Uniteds egen hjemmeside er det, fordi man har valgt at rykke udebanekampen mod Wolverhampton fra den 30. januar til den 1. februar. Det vil betyde, at hjemmekampen mod West Ham i Premier League den 3. februar ser ud til at blive fremrykket til et andet kamptidspunkt. Oven i det markerer det nye kamptidspunkt 4-årsdagen for Bruno Fernandes debut, der også dengang var mod Wolves på Old Trafford.

Traditionen tro træder United også ind i FA Cuppens 3. runde, hvor de skal på besøg hos League One-mandskabet Wigan Athletic. Den er sat til at blive spillet mandag den 8. januar.

Efter alt at dømme bliver januar derfor en god mulighed for Erik Ten Hag og resten af staben at arbejde mere intenst med holdet, der i løbet af efteråret har været en skygge af sig selv og derfor godt kunne nyde godt af det. Inden vi kommer så langt, så går United en meget vigtig periode i møde i det resterende af december, hvor der venter kampe mod Liverpool ude (17/12), West Ham ude (23/12), Aston Villa hjemme (26/12) og Nottingham Forest ude (30/12).

1 kommentar

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Nedtakt: Tre ting vi lærte efter nederlaget til FC Bayern München

Næste artikel

United har et angriberproblem, der skal løses hurtigst muligt

ANNONCE