The Sun: Fernandes og Martinez kunne høres fra City-omklædningsrummet

Der blev talt med store bogstaver i omklædningsrummet, da spillerne gik til halvleg 4-0 mod Manchester City, og der blev angiveligt råbt så højt, at City-spillerne kunne høre det fra deres omklædningsrum.

Manchester United blev som bekendt fuldstændig klædt af i første halvleg, da de søndag mødte bysbørnene fra Manchester City, og ydmygelsen kom også til udtryk nede i omklædningsrummet. Her skulle Bruno Fernandes og Lisandro Martinez have været så rasende, at de blåklædte kunne lytte med fra deres omklædningsrum. Det skriver The Sun.

Begge spillere har eftersigende været klare i mælet og sammen givet en halvlegsopsang, der af den engelske avis bliver beskrevet som et raseriudbrud, hvor de beskyldte deres medspillere for at gå ind til kampen uden nogen tro på tingene. Noget som Bruno Fernandes også gav til kende i hans interview efter kampen.

– Attituden og troen var dårlig fra starten, og det gav os problemer, og fik os til at indkassere mål.

Forrige artikel

Telegraph: Ten Hag vil holde igen med kontraktforlængelserne

Næste artikel

Pellistri håber på minutter

ANNONCE