The Times: Qatar fond kigger på Manchester United

Den statsejede fond Qatar Investment Authority overvejer at afgive et bud på Manchester United, i følge engelske The Times.

Ifølge den engelske avis The Times, er en fond, der kan kædes sammen med Qatars royale familie, interesseret i at afgive et bud på Manchester United. Det drejer sig angiveligt om Qatar Investment Authority, QIA. QIA en statsejet fond, som i sidste ende er under kontrol fra Emiren af Qatar, Sheikh Tamum ben Hamad Al Thani.

Banken Raine i New York er hyret til at hjælpe med salget af klubben, og dokumenter viser at folk fra Qatar har kontaktet banken, for at få indsigt i klubben frem mod et eventuelt bud. Der spekuleres også i at, der har været en samtale mellem folk fra Qatar og den øverste del af Manchester United har fundet sted.

Onsdag er det kommet frem at samtalen med ledelsen fra Manchester United angiveligt var et led i samme projekt om at udvide Qatars hold i fodboldverdenen.Tidligere har der været rygter om et møde mellem, Nasser Al-Khelaifi, og Tottenhams Daniel Levy. Al-Khelafi er præsident for Paris Saint-Germain, formand for Qatar Sports Investments (QSI), og QSI er datterselskab af QIA. Der skulle angiveligt have været et møde mellem de to under VM i Qatar, da Qatar ønsker at få en klub i verdens rigeste liga, Premier League.

Dog er der ikke tale om at QSI ville købe Manchester United direkte, da det ville være imod UEFA’s regler om at to hold ejet af samme ejer ikke må spille mod hinanden i europæiske kampe. Da QSI i sidste ende er ejet af QIA, og altså Emiren af Qatar, er det uvist hvordan en ejerstruktur ville se ud, som ikke ville være i strid med UEFA’s reglement.

Der er endnu heller ikke et officielt bud fra Qatar, eller QIA på Manchester United, men The Times hævder at det er under opsejling. Ifølge avisen er der dokumenter som viser at Glazer familien har sat en deadline der hedder fredag d. 17. februar for mulige købere til at komme med et bud på klubben, så det kan ikke vare længe før et eventuelt bud skulle afgives.

Udover interessenter fra Qatar, skriver avisen at Sir Jim Ratcliffe, som tidligere har udtrykt interesse i at købe Manchester United, er blandt mulige købere af klubben. Derudover er der angiveligt også interesse fra amerikanske investorer, såvel som investorer fra Kina og Singapore. Glazer familien håber angiveligt på at sælge klubben for mellem 6 og 8 milliarder pund, hvorfor det altså skal en investor med pengene i orden for at købe Manchester United.

Forrige artikel

Erik ten Hag: Han er helt tilbage

Næste artikel

Kæmpetalent skriver lang kontrakt med United

ANNONCE