Joel Veltman

Tidligere Ajax-spiller om Ten Hag: Det perfekte match

Ifølge den tidligere Ajax- og nuværende Brighton-spiller, Joël Veltman, passer Erik ten Hag perfekt ind i Manchester United.

– De har spillere, som allerede har vist, de er fantastiske og kan præstere godt i ligaen, så de har bare brug for en træner, som siger “drenge, I skal gøre sådan her”. Han (Erik ten Hag, red.) har selvfølgelig brug for tid, men jeg tror, han er det perfekte match.

Sådan fortæller 30-årige Joël Veltman til Sky Sports.

Ifølge den tidligere Ajax-spiller, som nåede at slå sine folder under Erik ten Hag i to og en halv sæson, er den 52-årige hollænder lige netop, hvad United har brug for.

– Jeg synes, det er et godt valg, fordi han taktisk er virkelig dygtig. Og jeg tror, det er den vigtigste ting, de har brug for lige nu, siger Joel Veltman.

Veltman var en del af det Ajax-hold, som nåede Champions League-semifinalerne i 2018/2019-sæsonen.

Denne weekend står den hollandske forsvarsspiller over for United, når Brighton krydser klinger med “De Røde Djævle” på The Amex Stadium lørdag klokken 18:30.

Forrige artikel
Eric Bailly i duel med Burnleys Chris Wood

MEN: To forsvarsspillere har meldt sin afsked

Næste artikel
Anthony Elanga jubler efter sin 4-2-scoring på Elland Road

Elanga er klar til næste skridt

ANNONCE