Torsdagens rygter

Her er dit overblik over transferrygter vedrørende Manchester United.

(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Torsdag d. 2. januar

Ifølge Daily Star har Rúben Amorim gjort det klart for Uniteds ledelse, at han ønsker sig sin tidligere angriber i Sporting Viktor Gyökeres, og at det ikke kan vente til sommerens transfervindue.

Gyökeres har en frikøbsklausul på 100 millioner euro, så det vil kræve store salg, hvis den handel skal komme på tale i januar.

Christian Eriksen, Victor Lindelöf og Casemiro er alle tre på affyringsrampen i januar. Det skriver Fabrizio Romano. Eriksen og Lindelöf har kontraktudløb til sommer, mens Casemiros kontrakt med United løber til sommeren 2026.

Daily Mail skriver, at 32-årige Casemiro tiltrækker sig opmærksomhed fra Al-Nassr og Al-Qadsiah i Saudi-Arabien

Dan Gore og Harry Amass trænger begge til at spille seniorfodbold, og derfor er klubben meget opsat på at udleje de to akademidrenge i januar-transfervinduet. Det skriver Manchester World.

Aston Villa har tilsluttet sig kampen om Randal Kolo Muanis underskrift. Det skriver Daily Mail. PSG-angriberen blev i seneste måned koblet til både Manchester United og Tottenham af L’Equipe.

Manchester United er aktivt på jagt efter en ny 2.- og 3. keeper. Det skriver Florian Plettenberg fra tyske Sky Sports.

 

3 comments
  1. Hvis pengekassen er tom, og med så stor mangel på kvalitet, generelt i truppen,mener jeg det vil være uansvarlig, at bruge så mange penge på én spiller/ angriber, der vel ikke er garant for, at være bedre end Højlund.
    Træls at Casemiro har kontrakt til 2026. Håber han rejser allerede nu….

  2. Katastrofe. Hvis det er sandt, at klubben vil bruge 100 millioner pund på en – i bedste fald – middelmådig angriber.
    Vandviddet ser ud til at være uden ende. Han er givetvis en opgradering fra ham Zirkze. Men det siger jo ingenting.
    Svenskeren er 26 år gammel, og har stadig ikke bevist at han kan gøre sig gældende i en af de stærke ligaer. Jeg ser ingen meritter som tilsiger at vi kan forvente at han kan gøre sig gældende i Premier League.
    Championship har han gjort sig gældende i, bevares. Så hvis klubben forbereder sig på en tilværelse i den række, så fair play. Så giver det mening.

    Men prissætningen er helt på månen, i min bog. Forfærdeligt at være vidne til. Man tager sig selv i at tænke, at cirkushuset ikke kan blive mere latterligt. Men gang på gang overgår virkeligheden fantasien.

    Og apropos cirkusartisterne. Dagens grin. Vi er på udkig efter en ny andenmålmand, fordi tyrkeren citat “simpelthen er for god til at være nummer to, bag André Onana”. Er det 1. april?
    Jeg må le. Galehuset overgår min vildeste fantasi. En mere uduelig målmandsduo kan jeg simpelthen ikke fantasere mig til.

  3. Enig i ovenstående betragtninger. Er heller ikke stor fan af vores nuværende målmandsduo. Det ville nok næsten være bedre med Heaton – eller måske at trække Harrison hjem fra Chester 😉?

    Når det så er sagt/skrevet, så overgår virkeligheden nogen gange fantasien. Jeg vil mene, at Uniteds målmandstrio fra sæsonen 1999-2000 – Mark Bosnich, Massimo Taibi og Raimond van der Gouw – kan give Onana og Bayindir kamp til stregen i forhold til uduelighed. De tre førstnævnte var bare så priviligerede, at de havde et fantastisk hold foran dem – modsat Onana og Bayindir… 😨.

Skriv et svar
Previous Article

Året der gik 2024

Next Article

Telegraph: Adidas kan opsige aftale, hvis det utænkelige sker

ANNONCE