Tre nye skribenter på OldTrafford.dk

Jonathan Damm Seldorf, Peter Bøgvad Jepsen og Christian Beenfeldt Rothausen er fra dags dato en del af den frivillige redaktion bag Danmarks førende Manchester United-site

Modsat Manchester United kan OldTrafford.dk godt finde ud af at tiltrække nye kræfter til holdet – hjemmesiden opruster med tre skribenter. De skal være med til at sikre, at vi fortsat kan levere nyheder og podcasts hele året rundt, samt lave optakter, referater og karaktergivninger til alle Manchester Uniteds betydningsfulde kampe.

Jonathan Damm Seldorf er 28 år gammel og uddannet cand.mag. i filosofi. Han har tidligere optrådt som paneldeltager i OldTrafford.dk-podcast.

Peter Bøgvad Jepsen er 31 og læser italiensk sprog og kultur på Københavns Universitet.

Christian Beenfeldt Rothausen er 22 og er i gang med at læse medievidenskab på Aarhus Universitet.

OldTrafford.dk-crewet består nu af 14 frivillige, der alle deler passionen for ”de røde djævle”.

Hjemmesiden har 60.000 unikke brugere om måneden, 1 million sidevisninger og 40.000 fans på Facebook. For en lille måned siden, den 26. juni, fyldte sitet 15 år.

Hvis du har ris, ros eller forslag til artikler, så kontakt den redaktør Emil Jørgensen på emil@oldtrafford.dk eller 61651963. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

SUPERTILBUD: Fly, Hotel og kampbillet - Kun 2.130 kr

Næste artikel

Sanchez på vej til træningslejr i USA

ANNONCE