Tv-kampe bekræftet for det meste af december

Premier League har netop bekræftet kamptidspunkterne for det meste af december måned. Blandt de rykkede kampe er Manchester Uniteds hjemmekamp mod Manchester City.

Traditionen tro bliver en række kampe rykket for at kunne passe ind i de engelske tv-stationers sendetider. Således har Premier League  netop offentliggjort de bekræftede kamptidspunkter for det meste af december måned.  

For Manchester Uniteds vedkommende betyder det, at de følgende tre kampe inden juleaften har fået ændret deres starttidspunkter: 

  • Man United – Man City rykkes fra lørdag d. 9. december  kl.16:00 til søndag d. 10. december kl. 17:30.
  • West Brom – Man United rykkes fra lørdag d. 16. december kl. 16:00 til søndag d. 17. december kl. 15:15.
  • Leicester – Man United rykkes fra lørdag d. 23. december kl. 16:00 til lørdag d. 23. december kl. 20:45.

Hvis man planlægger en nytårstur til Manchester, bør man dog stadig være påpasselig. Kamptidspunktet for den sidste runde i december er nemlig ikke blevet endeligt bekræftet endnu.

Manchester United oplyser på klubbens hjemmeside, at de endelige tidspunkter for nytårsprogrammet og januar vil blive offentliggjort allersenest fredag d. 27. oktober.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Matic: Vi skulle teste målmanden

Næste artikel

Video: Gense Giggs' højdepunkter i Premier League

ANNONCE