U18: Endelig en ligasejr

Paul McGuinness havde igen formået at ryste posen til dagens kamp, og det betød at den unge keeper Kieran O’Hara fik debut. Derudover vendte…

Paul McGuinness havde igen formået at ryste posen til dagens kamp, og det betød at den unge keeper Kieran O’Hara fik debut. Derudover vendte midtbanespilleren Joe Rothwell tilbage efter sin længerevarende skade, der har holdt ham ude siden november.

Det var United der startede ballet, da den unge midtbanespiller Ben Pearson gjorde det til 1-0. Mål blev skabt på fremragende forarbejde af Gyliano van Velzen. Minutterne forinden var Newcastles Dan Taylor tæt på at bringe gæsterne foran, men overliggeren reddede for United.

Dan Taylor havde mere held i sprøjten senere i kampen, da han kunne heade Ben Seyers frispark i mål og dermed skabe balance i regnskabet. Ikke helt ufortjent efter en god Newcastle periode.

Dette resultat skulle dog ikke holde længe. Bare syv minutter senere lå bolden igen i nettet, og United var igen foran. Igen var det van Velzen som havde stod for oplægget efter endnu en solotur igennem forsvaret, mens det var Pearsons midtbanekollega Jack Rudge som havde sidste fod på.

Anden halvleg blev en intens og tæt affære, og det blev ikke til de store chancer for nogle af holdene. Største chance tilfaldt United i dommerens tillægstid, da Sam Byrne blev nedlagt i feltet, og der korrekt blev dømt straffespark. Dog formåede Rothwell ikke at score på den gyldne mulighed.

Næste opgave i England bliver FA Youth Cup-opgøret mod Chelsea den 13. april. Imellem tiden deltager holdet dog i en international ungdomsturnering i Dallas. Turneringen afvikles mellem den 1. og 8. april. C

Manchester United 2-1 Newcastle United
7’ 1-0, Ben Pearson (Oplæg: Gyliano van Velzen)
34’ 1-1, Dan Taylor (Oplæg: Ben Seyers)
41’ 2-1, Jack Rudge (Oplæg: Gyliano van Velzen)

Opstilling

Kieran O’Hara

Liam Grimshaw – Nicholas Ioannou – Luke McCullough – Tyler Blackett

Jack Barmby – Jack Rudge – Joe Rothwell – Gyliano van Velzen

Ben Pearson

James Wilson

Bænk
Kieran Harrison, Matthew Wilkinson, Ashley Fletcher og Sam Byrne.

Udskiftninger
71’ Ind: Sam Byrne – Ud: Jack Barmby

Forrige artikel

Giggs: Kampen mod Blackburn er et mini-derby

Næste artikel

Avis: United tæt på hollandsk landsholdsspiller

ANNONCE