U18: Sikker sejr mod Newcastle

Uniteds unge talenter sikrede sig i dag tre point, da Newcastle blev sendt hjem med et 3-0 nederlag.

Uniteds u18 hold har haft pause fra den hjemlige turnering i nogle uger. Pausen er blevet brugt på en træningslejr i Slovakiet, hvor det blev til to sejre i træningskampe mod lokale hold.

I dag var der så igen gang i den hjemlige turnering, da Newcastle gæstede Carrington træningsanlægget i Manchester. De stribede fra Nordengland var på udkig efter revanche, efter 7-1 nederlaget hjemme til United tidligere på sæsonen.

Men United trak endnu engang det længste strå, og fik en sikker 3-0 sejr i dagens opgør. United dominerede fra start til slut, og kunne have vundet endnu større, hvis der havde været større effektivitet foran kassen.

Den store helt fra det første møde mellem de to klubber, James Wilson, var endnu engang på pletten i dag. Han gjorde det kort før pausen til 2-0 til United, efter han på fornem vis tog en lang aflevering fra Donald Love med sig med brystet, og sendte bolden i nettet.

Forinden havde United fået den bedst tænkelige start, da norske Mats Dæhli allerede efter ni minutter havde serveret bolden på et sølvfad for Andreas Pereira, der sikkert sendte Paul McGuinness’ tropper i front.

Sidste mål stod indskiftede Kenji Gorre for kort før tid, da han headede et præcist indlæg fra Dæhli ind bag en chanceløs Newcastle-keeper.

Alt i alt var det en sikker United-sejr, mod et Newcastle hold, der har store defensive problemer i år. Newcastle ligger sidst i Premier League u18 gruppe 2, mens United ligger i toppen kort efter førerholdet fra Southampton.
 

Manchester United u18 3 – 0 Newcastle u18

Pierluigi Gollini

Donald Love – Liam Grimshaw (C) – Matthew Wilkinson – Louis Rowley

James Weir – Ben Pearson – Jack Rudge – Mats Møller Dæhli

Andreas Pereira

James Wilson

Bænken:
Kieran O’Hara, Declan Dalley, Kenji Gorre, Sam Byrne.

Udskiftninger:
59′ Kenji Gorre ind, Jack Rudge ud.
68′ Sam Byrne ind, James Wilson ud.
84′ Declan Dalley ind, Liam Grimshaw ud.

Målscorere:
9′ 1-0 Andreas Pereira (assist Mats Dæhli)
38′ 2-0 James Wilson (assist Donald Love)
82′ 3-0 Kenji Gorre (assist Mats Dæhli)

Forrige artikel

Casper Heiselberg interviewet på ManUtd.com

Næste artikel

Startopstilling: Aston Villa - Manchester United

ANNONCE