U18: Tiende nederlag i træk

Det kører ikke rigtig for Uniteds u18-mandskab, der i dag tabte 1-2 hjemme til Sunderland.

Uniteds u18-hold tabte i dag hjemme med 1-2 til Sunderland. Dermed løb Paul McGuinness og hans unge talenter ind i det tiende nederlag på stribe i u18-ligaen. 26.september er sidste gang, United vandt i ligaen.

Gæsterne kom hurtigt foran, inden belgiske Indy Boonen fik udlignet. Sunderland snuppede sejren i anden halvleg, på trods af det i store dele af kampen var United, som sad på spillet.

Tosin Kehinde var endnu engang godt spillende på den centrale midtbane, ligesom George Dorrington i målet havde flere fine redninger. Men det var atter oppe foran tydeligt at se, at United ikke har ret mange angribere i truppen på dette niveau. Flere spillere var placeret på uvante positioner, hvilket naturligvis ikke er optimalt.

I anden halvleg sendte United 16-årige George Tanner på banen. Den unge kantspiller blev i ugens løb udtaget til det engelske u17-landshold, for første gang i karrieren. Udtagelsen kommer efter en række gode præstationer og indhop fra Tanner.

UNITED: George Dorrington; Thomas Sang, Tyler Reid (78′ Harry Spratt), Jimmy Dunne, Jake Kenyon; Charlie Scott, Tosin Kehinde (74′ George Tanner), Callum Whelan, Callum Gribbin (cpt), Indy Boonen; Zachary Dearnley (74′ Tyler Diedrick-Roberts).

Bænken: Ilias Moutha-Sebtaoui.

Køb nu din billet – Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Optakt: Liverpool – Manchester United

Næste artikel

Martial ser frem til Liverpool-kampen

ANNONCE