U23: Pointdeling mod Spurs

Uniteds reserver fik 1-1 med hjem fra eftermiddagens opgør ude mod Tottenham.

Manchester Uniteds reserver var i dag i aktion mod Tottenham på udebane. Holdet havde valgt at overnatte i London, for at være klar til kick-off, der allerede var klokken 13.00 dansk tid.

United havde udlejede Dean Henderson på mål, for det kniber med spilletid under lejeopholdet hos Grimsby, og da Henderson er udlånt på en ungdomsaftale, kan han stadig godt spille reservekampe for United.

Desuden var der i dag gensyn med midtbanespilleren Sean Goss, der har været ude hele efteråret med en skade. Midtbanestyrmanden gjorde det fint i de cirka 75 minutter han fik på banen.

Dagens United-spiller var dog Joe Riley, der virker til at have fundet storformen i øjeblikket, og leverer den ene stærke præstation efter den anden. Riley kom endda på scoringstavlen i dag, da han efter 20 minutter bragte United foran.

Føringen holdt dog kun i godt ti minutter, og selv om United i anden halvleg pressede på og havde flere fine muligheder, endte opgøret 1-1.

UNITED: Dean Henderson; Ro-Shaun Williams, Regan Poole, Axel Tuanzebe, Joe Riley; Sean Goss (77′ Tosin Kehinde), Sadiq El Fitouri; Matthew Willock, Joshua Harrop (58′ Demetri Mitchell), Matthew Olosunde (82′ Tyrell Warren); Devonte Redmond.

Reserver: Kieran O’Hara, Charlie Scott.

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Optakt: Manchester United – Burnley

Næste artikel

Startopstillingen mod Burnley

ANNONCE