U23: United slår Liverpool med tenniscifre

Amad Diallo debuterede lørdag eftermiddag med to mål, da Manchester Uniteds U23-hold slog Liverpool med 6-3.

Manchester Uniteds U23-hold slog lørdag eftermiddag Liverpool med 6-3 i Premier League 2 (reserveligaen).

Det skete efter en hektisk start, hvor Neil Woods unge røde djævle blev presset i bund på egen banehalvdel.

Efter et lille kvarters spil bed United dog fra sig for første gang. Det debuterende nyindkøb Amad Diallo pressede højt op på bane, hvor det lykkedes ham at erobre bolden på Liverpools sidste tredjedel. Bolderobringen udløste en duel med Liverpool-målmanden. En mulighed han konsekvent udnyttede til fordel for United. 1-0.

Ti minutter senere fordoblede Uniteds Joe Hugill føringen, da United erobrede bolden på midterlinjen, som Arnau Puigmal sendte i dybden mod Hugill, der efterlod Liverpools målmand chanceløs.

Derefter kom hjemmeholdet bedre ind i kampen. To gange lykkedes det dem at straffe et usikkert United-forsvar inden pausen. Dermed gik de to hold til pause med 2-2.

I anden spillede Neil Woods drenge sæsonens muligvis bedste fodbold. Joe Hugill viste farligheden af sit venstre- og højreben og nettede hele tre mål i anden halvleg.

Også Amad Diallo fik muligheden for at fordoble sin måltotal i sin debut, da han fik lov at sparke Uniteds andet straffespark i kampen. Det eksekverede han med en overlegen Panenka. 

Liverpool fik i slutningen af kampen pyntet på resultatet, der endte med tenniscifrene 6-3 til Manchester United. Næsten et omvendt resultat af de to holds tidligere møde i sæsonen, der endte med 5-3 til Liverpools U23-hold.  

Kampinfo: Liverpool 3-6 Manchester United

0-1: Amad Diallo 14′

0-2: Joe Hugill 24′

1-2: Tyler Morton 34′

2-2: Luis Longstaff 43′

2-3: Joe Hugill 56′

2-4: Joe Hugill 65′ (Straffe)

2-5: Joe Hugill 71′

2-6: Amad Diallo 74′ (Straffe)

3-6: Joe Hardy 83′

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Optakt: Formstærke Arsenal venter på Emirates

Næste artikel

Fem ændringer i startopstillingen mod Arsenal

ANNONCE