U23: United slog Sunderland med kun 10 mand

United vandt sikkert med 3-0 over Sunderland på trods af et rødt kort til Tanner i første halvleg. Se højdepunkterne i bunden af artiklen.

Fredag aften tog Uniteds U23-hold imod Sunderlands ditto, og der var aldrig tvivl om udfaldet af kampen, som United dominerede fra start til slut, selv om holdet spillede mere end en time i undertal.

Kampen var kun få minutter gammel, da Tahith Chong med et flot spark fra kanten af feltet bragte United foran. Ikke længe efter havde DJ Buffonge også et spark på stolpen efter en flot solotur. Der var ikke meget, der tydede på, at Sunderland kunne få noget med fra opgøret. 

Det kom der til gengæld efter 26 minutter, da George Tanner kom på den forkerte side af Sunderland-angriber, der faldt på kanten af feltet. Den forseelse takserede kampens dommer til et rødt kort til Tanner, hvilket både kampens kommentatorer (på MUTV) og U23-manager Ricky Sbragia var uenig i. Døm selv i højdepunkterne herunder.

At United-reserverne nu var en mand i undertal blev dog aldrig for alvor synligt, for holdet blev ved med at være på bolden og skabe chancer. Kort efter pausen resulterede det i en 2-0-scoring fra DJ Buffonge, der modtog bolden fra Chong på kanten af feltet og sparkede den i mål til ærgrelse for Sunderland-målmanden, der havde hånden på skuddet. 

Kampen blev lukket efter en times spil, da Tahith Chong satte prikken over i’et på sin flotte præstation og listede bolden i mål med et teknisk flot spark fra kanten af feltet.

United er fortsat uden nederlag i rækken og indtager førstepladsen med 18 point for otte kampe. To point mere end Wolves på andenpladsen. Netop Wolves er næste rundes modstander, og de to hold tørner sammen fredag den 26. oktober klokken 20.00 på Molineux Stadium i Wolverhampton. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

U18: Laird i assist-show da Sunderland blev pulveriseret

Næste artikel

Kom på juletur til United-Arsenal på Old Trafford til ren gavepris

ANNONCE